.Integration diskurser mellem hyperindividualisme og statens abdikation
Social kapital blomstrer i Danmark. Frem for alt bringes det i spil mod den uhæmmede individualisme, der anses for at være den største trussel mod social samhørighed i samfundet.
Introduktion
“Stigningen i bowling alone konceptet udgør en eksistentiel trussel mod bowlingbaneselskaberne. Da ligaspillere spiser tre gange så meget øl og pizza som enkeltspillere,”
“Den virkelige sociale betydning af bowling ligger imidlertid i den sociale interaktion. Og den lejlighedsvise borgerlige diskussion om øl og pizza, som ikke gælder for individuelle spillere. Uanset om bowling er mere attraktiv for amerikanere end at stemme. Det er klart, at der forsvinder en anden form for social kapital ved bowlinghold.”
Dette gælder også Danmark, hvor disse studier betragtes som et “banebrydende gennembrud” og bliver fejret for deres originalitet. Denne succes er ikke utilsigtet. Fordi teorierne omkring forskningen kombinerer den lange og gentagne bekymring over tabet af social samhørighed. Sammenkoblet med søgen efter måder at skabe solidaritet på. Med dette emne passer disse analyser perfekt ind i en kultur-pessimistisk diskurs, der successivt arbejdede på de såkaldte mørke sider af det meget diskuterede “skub af individualisering af tidligere ukendt rækkevidde”.
Hvilken betydning har individualisering?
Manden bag forskningen leverede først empirisk bevis for denne diskurs. En diskurs om, at solidaritet og socialitet for længst var forsvundet i vestlige demokratier. I utallige par udtryk som f.eks. blandede “social energi” eller “social samhørighed”. Disse er ledende udtryk med den berømte metafor af “social cement”. For at beskrive social kapital på blomstrende positiv sprog. Det som samfundet tilsyneladende havde mistet. Samtidig oplevede de gamle antipoder i begrebet individualisering – anomie og forarmelse – en renæssance, der ikke er set siden den industrielle revolution.
I overensstemmelse med den amerikanske tankegangstradition, hvorefter tabet af fællesskab kan følges af nye og endda “bedre” samfund, der imidlertid ikke opstår vilkårligt men skabes med samfundsvidenskabelig hjælp, viste forskningen også en udvej. Styrkelse af civilsamfundet, republikanske traditioner, “samfundet” og det lokale foreningssystem. Dette er forskningens formel til at skabe ny social kapital, som skriftet fastlagde i en “dagsorden for sociale kapitalister”, og som blev populær i dette land i medievenlige slagord. Altid efter mottoet: “Ikke kun økonomisk kapital, men også social kapital bestemmer Danmarks fremtidige levedygtighed.”
Læs også vores andre spændende artikler om Autopoises og Når arbejdet frarøver dig søvn
Social kapital er i mellemtiden blevet det retoriske trumfkort for mange. Alle dem, der på den ene side er bekymrede for den sociale samhørighed i det tilsyneladende højt individualiserede danske samfund. Men på den anden side også håber på genoplivning af solidaritetsforhold, netværk og social tillid i et livligt civilsamfund. Et samfund der med deres uudnyttede ressourcer til at øge statens og økonomiens præstationer. Fordi mindst et punkt synes at eksistere i dette land om vigtigheden af social kapital. At “bidrage til (kollektiv) velfærd” fordi den ” gør en velfærdsforøgende social og moralsk kompetence for virksomheder den samme.” Derfor kan “udsvingene i kvaliteten af politiske, administrative og økonomiske præstationer, der opstår over tid og rum, også forklares med niveauet og spredningen af social kapital i et samfund.”
Social kapital opstod i Frankrig
Det, der er forbløffende ved den euforiske debat, er imidlertid, at en grundlæggende anden diskurs om social kapital stadig stort set ignoreres. Skønt den har domineret den socio-politiske diskussion i Frankrig i årtier. Denne diskurs handler også om sociale netværk, solidaritetsforpligtelser eller gensidig tillid. Social kapital beskriver netværket af relationer, der bidrager til det faktum, at karriere, magt og rigdom ikke kun er baseret på individuelle præstationer. Men også på oprindelsesrelaterede gruppetilhørsforhold og andre gavnlige forbindelser i betydningen “vitamin F” (forhold).
Denne diskurs sætter således kritisk spørgsmålstegn ved den officielle selvretfærdiggørelse af moderne samfund, der har hævet præstationen til deres angiveligt eneste legitime målestok for tildeling af status. Social kapital ses som et centralt element, der sammen med andre typer kapital bidrager til sociale uligheder i “præstationssamfund”. Disse uligheder er blevet enormt eksplosive i de offentlige debatter på den anden side af Rhinen siden senest 90’erne. Især i de hårde stridigheder om den “større kløft mellem den fremherskende økonomiske logik og de sociale nedbrydningstendenser, det har forårsaget”.
Læs også om kritisk tænkning og hvordan vi kan fremme det.
